Undervisning

Skal du på ferie i Japan og ønsker ikke at være helt fortabt?
Skal du arbejde i Japan og ønsker at kunne begå dig overalt?
Skal du handle med japanere og vil gerne gøre et bedre indtryk?

Ved at tilegne dig sproget forstår du bedre de kulturelle forskelle, der ligger bag japanernes måde at reagere på i forskellige situationer. Sproget er din nøgle til at forstå japanerne.

Niveauer
Hos Japaninfo kan du få undervisning i japansk på alle niveauer.
Du bliver undervist af en uddannet cand.mag. med undervisningserfaring fra universitetet, handelshøjskolen og gymnasiet.

Kursustyper
Mundtligt japansk. Lær at tale japansk, så du kan begå dig i japan.
Skriftsystemet. Lær at skrive og genkende skrifttegn fra de to japanske tegnsystemer hiragana og katakana.
Kulturkurser. Lær hvad det kræver at omgås japanere arbejdsmæssigt og socialt, om kulturelle forskelle, og om hvordan man bedst gør et positivt indtryk.

Hvor foregår det?
Undervisningen kan foregå hos dig eller i et centralt undervisningslokale i København.

Alternative undervisningsformer
Undervisning uden for København. Bor du langt fra København, kan undervisningen stadig foregå hos dig, men der kommer et transporttillæg oven i den almindelige takst.
Internetundervisning. Et alternativ er at benytte sig af undervisning via internettet. Hvis du er mest interesseret i den skriftlige del af japansk, kan dette foregå som brevkursus via almindelig e-mail. Har du webcam og en hurtig forbindelse, er det også muligt at lave undervisning, der ligner situationen i et klasseværelse til forveksling.


 

 



 
 

Priser
Hos Japaninfo kan du tage op til to andre elever med til den individuelle undervisning, uden at det koster mere af den grund. Der er løbende tilbud, så spørg hellere, hvad der bedst kan betale sig for dig. Send en e-mail til thomas@japaninfo.dk og få uforpligtende rådgivning om dine behov. Hvis du har særlige ønsker, er det også muligt at skræddersy en løsning.